Smerter fra artrose (slidgigt) er en af de hyppigste årsager til nedsat mobilitet hos ældre. Det kan være knæ, hofte, hænder eller ryg, der begrænser hverdagen, og mange oplever, at smerterne svinger: rolige perioder afløses af dage med mere stivhed, hævelse og ømhed.

Rød- og infrarød lysterapi, også kaldet fotobiomodulation (PBM), fylder mere i samtalen om skånsom smertelindring. Metoden bruges både i klinikker og i hjemmet, men det giver mening at starte ét sted: Hvad siger forskningen, hvad kan man realistisk forvente, og hvordan bruger man det mest fornuftigt, når man er oppe i årene?

Artrose hos ældre: hvorfor smerterne kan fylde mere med alderen

Artrose handler ikke kun om “slitage”. Det er en tilstand, hvor hele leddet kan være involveret: brusk, ledkapsel, sener, knogle og den lokale inflammation. Mange ældre har også andre forhold, der påvirker smerteoplevelsen, som nedsat muskelstyrke, mindre stabilitet og lavere aktivitetsniveau.

En kort sætning, der ofte rammer præcist: Det er ikke altid røntgenbilledet, der afgør smerten, men hvordan leddet fungerer i hverdagen.

Smerten kan være mekanisk (værre ved belastning), inflammatorisk (værre efter hvile eller om morgenen) eller en blanding. Og det er her, PBM bliver interessant, fordi målet typisk er at dæmpe smerte og irritation uden at belaste mave, nyrer eller kredsløb, som visse smertestillende midler kan gøre hos ældre.

Hvad rød- og infrarød lysterapi er (og ikke er)

PBM bruger lys i bestemte bølgelængder, typisk rødt lys omkring 600 til 700 nm og infrarød omkring 800 til 1000 nm. Formålet er ikke at varme vævet kraftigt op, men at påvirke biologiske processer i cellerne via lysabsorption.

Det er heller ikke en “kur” for artrose. Artrose er ofte en langvarig tilstand, hvor man arbejder med symptomer, funktion og belastning over tid. PBM placerer sig bedst som et supplement til de indsatser, der har stærkest dokumentation ved artrose, især træning, vægttilpasning ved behov og gode hverdagsstrategier.

Efterhånden bruges PBM i flere formater:

• Lystæpper og store paneler
• Lys-pads og applikatorer til knæ, skulder eller ryg
• Håndholdte enheder og medicinske lasere (mere målrettet energi)

Mekanismerne: hvad forskningen peger på i kroppen

Den mest beskrevne mekanisme i litteraturen er påvirkning af mitokondrierne, hvor lysabsorberende enzymer, især cytochrom c-oxidase, ser ud til at være centrale. Når de stimuleres, kan cellens energiproduktion (ATP) øges, og der kan frigives kvælstofoxid (NO), som hænger sammen med blodgennemstrømning og signalering i væv.

Samtidig beskriver flere oversigtsartikler, at PBM kan være med til at modulere inflammation ved at påvirke signalstoffer (cytokiner) og enzymer, der er involveret i vævsnedbrydning. I en artrose-kontekst er det relevant, fordi smerte og stivhed ofte hænger sammen med lokal irritation og et “overaktivt” vævsmiljø omkring leddet.

Hos ældre er der ikke gode data, som viser at lysmekanismerne ændrer sig markant pga. alder alene. Til gengæld kan forhold, der er hyppigere med alderen, spille ind: lavere vævsgennemblødning, langsommere restitution og flere samtidige gener. Her kan en metode, der er skånsom og kan bruges hyppigt, være praktisk.

Hvad evidensen siger ved artrose: effekt på smerte og funktion

Når man ser på randomiserede studier og meta-analyser ved især knæartrose, er billedet nogenlunde stabilt: Mange studier viser en smertelindring i forhold til placebo, men effekten varierer, og kvaliteten af dokumentationen er ofte vurderet som lav.

En nyere meta-analyse (2024) fandt en moderat smertelindring i hvile sammenlignet med placebo, mens effekter på mere konkrete funktionstests, som gang- og rejse-sætte-sig tests, var mindre tydelige. En ældre meta-analyse (2017) fandt også forbedringer i smerte og WOMAC-score (smerte, stivhed og funktion), men pegede samtidig på stor variation i behandlingsparametre på tværs af studier.

Det giver et ret praktisk budskab: PBM ser ud til at kunne hjælpe en del med smerte, mens forbedringer i funktion ofte kræver, at man samtidig arbejder med styrke, bevægelighed og belastningsstyring.

Mange bruger PBM med disse mål i hverdagen:

• Smertedæmpning ved aktivitet
• Mindre morgenstivhed
• Bedre tolerance for træning og gåture
• Ro i leddet i perioder med opblussen

Hvor længe holder effekten?

Langt de fleste studier måler lige efter et behandlingsforløb eller få uger senere. Her ses ofte en positiv effekt på smerte hos en del deltagere. Når man følger længere, bliver resultatet mere usikkert.

I nogle undersøgelser ser forskellen ud til at udligne sig efter et par måneder, hvis behandlingen stoppes helt. Det passer godt med den måde mange ender med at bruge PBM på i praksis: en mere intensiv fase ved behov og derefter vedligeholdelse, hvis man oplever tydelig effekt.

Protokoller i praksis: frekvens, varighed og “dosis”

Der findes ikke én standardprotokol, som alle er enige om. Studierne bruger alt fra korte, intensive forløb til behandling nogle gange om ugen i flere uger. En klassisk ramme i forskning er 2 til 3 behandlinger om ugen i 4 til 6 uger, ofte 10 til 20 minutter pr. led pr. gang. Nogle tidlige studier brugte endda to daglige sessioner i kortere perioder.

En vigtig detalje er, at “dosis” kan opgøres forskelligt: total energi (joule), energi pr. areal (J/cm²), effekt (mW) og behandlingstid. WALT (World Association for Photobiomodulation Therapy) har dosisråd, ofte nævnt i intervallet 2 til 6 J/cm² til smertelindrende formål ved muskel og skelet, men det er ikke brede, nationale guidelines.

Hvis man bruger udstyr hjemme, vil instruktionen fra producenten typisk være mest anvendelig, fordi den hænger sammen med den konkrete enheds effekt, afstand til huden og lysfeltets størrelse. Mange hjemmeprotokoller ligger omkring 10 til 20 minutter dagligt, eventuelt 1 til 2 gange om dagen i en periode.

Oversigt: rød, infrarød og laser i forhold til artrose

Tabellen siger ikke, at én type altid er bedre. Den siger, at formatet og måden lyset leveres på kan være forskellig, og det påvirker, hvad der er praktisk i hverdagen.

Sådan kan PBM passes ind sammen med træning og hverdagsstrategier

Artrose bliver sjældent bedre af én ting alene. Når PBM giver bedst mening, er det ofte som hjælp til at kunne gøre det, der virker på længere sigt: bevægelse.

En enkel model er at bruge lyset tæt på de tidspunkter, hvor man normalt bliver begrænset. Det kan være før en gåtur for at “få leddet i gang”, eller efter træning for at dæmpe irritation.

Hvis du vil gøre det mere systematisk, kan du overveje:

• Timing: før aktivitet (stivhed) eller efter aktivitet (reaktion)
• Periode: 3 til 6 uger med fast rytme, før du vurderer effekten
• Måling: notér smerte (0 til 10), søvn, gangdistance og morgenstivhed

En kort, ærlig sætning: Hvis du ikke kan mærke nogen forskel efter en velgennemført periode, er det ofte bedre at justere indsatsen end bare at fortsætte uændret.

Sikkerhed, bivirkninger og særlige hensyn hos ældre

PBM beskrives i reviews som en metode med meget få bivirkninger, når den bruges korrekt. Det er en af de store grunde til, at mange med artrose er nysgerrige, især hvis de ikke tåler NSAID eller ønsker at begrænse medicin.

Det betyder ikke, at man kan bruge lys helt tankeløst. De vigtigste forholdsregler handler om øjne, hud og særlige sygdomstilstande.

• Øjne: brug beskyttelse: Kig aldrig ind i en stærk lyskilde eller laser, og vær ekstra forsigtig ved behandling nær ansigtet.
• Hud og følesans: Ved nedsat sensibilitet (neuropati) eller sart hud bør man starte forsigtigt og holde øje med reaktion.
• Særlige tilstande: Undgå typisk behandling direkte over kendte, aktive kræftområder, og tal med læge ved graviditet eller hvis du bruger fotosensibiliserende medicin.

Hos ældre er “praktisk sikkerhed” også relevant: at kunne placere en pad korrekt på knæet, sidde behageligt og undgå at falde, hvis man rejser sig lige efter en session.

Hvorfor PBM ikke står i de store retningslinjer (endnu)

De store internationale retningslinjer for artrose fremhæver stadig træning, vægtregulering ved behov, patientuddannelse, samt udvalgt medicinsk behandling og injektioner i særlige tilfælde. PBM nævnes ofte slet ikke.

Det skyldes typisk ikke, at metoden anses som farlig, men at evidensen ikke er ensartet nok: studierne bruger mange forskellige indstillinger, der er ofte få deltagere, og der mangler langtidsdata. Når dokumentationen er ujævn, holder guideline-arbejde sig ofte til indsatser med mere stabilt datagrundlag.

Det giver plads til en fornuftig mellemposition: PBM kan prøves som supplement, især når risikoen vurderes lav, og når man samtidig arbejder med de tiltag, der er bedst dokumenteret.

Valg af udstyr til hjemmebrug: hvad der er værd at kigge efter

Hvis man overvejer PBM hjemme, er det en fordel at vælge udstyr, der er CE-godkendt, og hvor producenten oplyser centrale specifikationer. En dansk leverandør med lager i Danmark kan også gøre det lettere at få vejledning, reservedele og hurtig levering.

Det er sjældent nødvendigt at gå efter “mest muligt lys”. Det vigtige er, at enheden kan bruges konsekvent, tæt på det led der driller, og at brugsanvisningen er tydelig.

Et lille tjekskema kan hjælpe:

• Tydelige bølgelængder (rød og infrarød angivet)
• Oplyst effekt og behandlingsområde
• Brugervenlig montering på knæ/hofte/skulder
• Realistiske anbefalinger til brug og pauser

Hvornår man bør tale med læge eller fysioterapeut undervejs

PBM kan passe ind i et almindeligt artroseforløb, men der er situationer, hvor man ikke skal nøjes med selvbehandling.

• Ny, tydelig hævelse og varme i leddet
• Smerter efter fald eller vrid med mistanke om skade
• Feber, påvirket almentilstand eller uforklarligt vægttab
• Natlige smerter, der ændrer karakter og ikke ligner dine vanlige artrosesmerter

En fysioterapeut kan også hjælpe med at finde de øvelser, der passer til din type artrose, og PBM kan i mange tilfælde bruges som støtte til at gennemføre dem mere stabilt.

Et realistisk mål for mange ældre: mere bevægelse med færre smerter

Når man ser nøgternt på forskning og erfaringer, giver PBM mest mening som en del af en plan, hvor målet er at få mere hverdagsfunktion: at kunne gå længere, rejse sig lettere, sove bedre og føle sig tryggere i bevægelse.

Nogle vil mærke en tydelig forskel, andre kun en lille, og nogle ingen. Det afgørende er, at du vurderer effekten på noget konkret i din hverdag, og at du giver metoden tid nok til at vise sit potentiale, uden at den får lov at skubbe de vigtigste indsatser væk fra kalenderen.